Hårtab kvinder ultimativ guide: Vi gennemgår årsager, midler og behandling

Hårtab hos kvinder er mere udbredt, end de fleste umiddelbart tror.

Hvor hårtab hos mænd opstår hyppigere, og dermed også er tydeligere i det offentlige rum, er hårtab hos kvinder noget, der rammer mange kvinder.

Ejer Hanna Storm er ramt af hårtab og ses her hhv. med og uden paryk.

Indholdsfortegnelse

Mange kvinder lider af hårtab

Ca. 1/3 af alle kvinder rammes af genetisk betinget hårtab i løbet af et helt liv. Hver 10. år har vi i gennemsnit mistet 10% af vores hår.

Hertil kommer en række andre årsager til kvindeligt hårtab: hårtab post partum (efter fødslen), bivirkning til medicin (herunder kemo), stress, sygdom som svamp og infektioner, overgangsalder, autoimmunt hårtab også kaldet alopecia (androgen, areata, totalis og univeraslis). (Kilde: sundhed.dk)

Hvordan påvirker hårtab kvinder?

Hårtab hos kvinder har oftest en alvorlig påvirkning på selvværd, selvtillid og generelt velvære. Derfor har vi skrevet denne guide om de forskellige typer hårtab, så du som kvinde ved, hvordan du navigerer i dit hårtab.

Vores ønske er, at du ved, hvad du skal reagere på, hvornår du bør gå til lægen, og at du er så godt som muligt informeret om dine fremtidsudsigter, når du oplever et hårtab.

På billedet til højre kan du se en skala over de hårtabsfaser, kvinder ramt af hårtab typisk gennemgår. 

Hårtab kvinder årsager – hvad skyldes det?

Den primære årsag til kvindeligt hårtab er genetisk betinget hårtab. Når man som kvinde lider af genetisk betinget hårtab, har man en ændret følsomhed i hårfolliklerne overfor mandligt kønshormon. Nogle kvinder er altså genetisk disponeret for hårtab, mens andre ikke er.

Derudover opstår kvindeligt hårtab på grund af autoimmune hårtabssygdomme som f.eks. alopecia og, sjældnere, psoriasis eller telogen effluvium.

Kvindeligt hårtab kan også, i nogen grad, opstå på grund af livsstilsændringer. De hyppigste vil vi gennemgå herunder.

Hårtab hos kvinder pga. stress

Det er sjældent, at stress som isoleret faktor vil udløse et hårtab hos kvinder. Det er dog dokumenteret, at længerevarende perioder med svær stress kan føre til hårtab.

Når man taler stress, kan der også være tale om en kropslig stress, altså efter f.eks. operation eller graviditet, som er en stor belastning for kroppen.

For mange vil håret med stor sandsynlighed vokse tilbage igen, når/hvis der kommer ro på stressen. Desværre ser vi ofte, at kvaliteten af det hår, der kommer tilbage, er væsentligt forringet.

Hårtab hos kvinder pga. overgangsalder

Nogle kvinder oplever, at overgangsalderen, også kaldet menopause, fører til hårtab.

Det skyldes sandsynligvis, at kroppen producerer mindre af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron, og dermed ændres balancen mellem kvindeligt og mandligt kønshormon (østrogen, progesteron og testosteron).

Man kan højst sandsynligt ikke undgå overgangsalderens påvirkning på håret. Gode råd til forebyggelse er at sørge for en sund livsstil, hele livet, med henblik på at vedligeholde en stabil hormonproduktion.

Hormonelt hårtab som kvinde

Hormonel ubalance kan altså i nogle tilfælde udløse hårtab hos kvinder. Udover overgangsalderen kan hårtab opstå i forbindelse med manglende produktion af kvindelige kønshormoner, men også øget produktion af mandligt kønshormon.

Nogle kvinder oplever, at de rammes af hårtab, når de starter og/eller stopper på hormonel prævention som f.eks. P-piller. Nogle vil, når kroppen igen er i hormonel balance, opleve, at håret genopretter den tidligere densitet, mens hårtabet for andre vil være blevet kronisk/permanent.

Pludseligt hårtab hos kvinder – hvorfor opstår det?

Pludseligt hårtab som kvinde er ubehageligt og har ofte en svær negativ påvirkning på kvindens psykiske velbefindende.

Det kan opstå af flere årsager:

  • Svær alopecia
  • Længere periode med svær stress eller anden psykisk sygdom
  • Markant under- eller fejlernæring
  • Post partum (efter fødsel)

Hvis du oplever pludseligt hårtab som kvinde, er det vigtigt, at du kontakter din læge med det samme.

Taber meget hår som kvinde – hvad kan du gøre?

Når man oplever at tabe meget hår, er det, for langt de fleste, en meget svær situation at stå i. For nogle decideret traumatisk.

Markant hårtab kan skyldes én eller en kombination af de faktorer, vi har nævnt ovenfor. Vi anbefaler, at du kontakter din læge for at få en udredning og behandlingsforslag.

Husk, at du også altid er velkommen til at kontakte os, hvis du oplever hårtab. Vi vejleder dig ganske gratis i retning af den rette løsning.

Bedste midler mod hårtab som kvinde

Her ville vi allerhelst lave en lang liste af gode, billige midler, der kan komme dit hårtab til livs én gang for alle.

Realiteten er blot, at de fleste midler på markedet har en meget lille – og generelt udokumenteret – effekt. Følgende midler har dog vist sig at have en vis effekt:

  • Minoxidil – hvis påført lokalt i hovedbunden, kan det sandsynligvis standse noget af hårtabet. Det har dog vist sig, at nogle er bedre modtagelige overfor midlet end andre.
  • Kosttilskud som biotin, keratin, zink og B-vitaminer kan have en standsende effekt på hårtab, hvis hårtabet skyldes vitamin- og mineralmangel.


Problemet med minoxidil (og anden medicin og tilskud) er dog, at det er svært at vide, om hårtabet standses på grund af midlet – eller på grund af alle mulige andre faktorer. F.eks. genetik.

Derudover er der en række dokumenterede bivirkninger, som kan være meget ubehagelige. Bivirkninger kan være f.eks. en brændende følelse i hovedbunden, uren og hævet hud og uønsket hårvækst andre steder.

Samtidig kan brugen skabe et afhængighedsforhold, både fysisk og psykisk, som er svært at komme ud af.

Anden medicin mod hårtab

Minoxidil er det eneste middel, der er officielt godkendt til behandling af hårtab. Alt andet medicin vil vi derfor lade være med at bruge plads på, da vi ikke på nogen måde kan anbefale det.

Det skal dog nævnes, at nogle hudlæger bruger lokal hormonbehandling (binyrebarkhormon sprøjtes ind i huden i hårtabsområderne) til særligt kvinder med alopecia. Denne type behandling har meget lille og kortvarig effekt, da den virker ved at sænke den autoimmune reaktion, så længe hormonet er aktivt i området/kroppen.

Shampoo mod hårtab hos kvinder

Nogle studier indikerer, at shampoo med koffein har en positiv påvirkning på hårtab generelt. Det er dog tvivlsomt, om effekten er så stor, at det vil have en reel og synlig effekt på hårtab hos kvinder.

Vi anbefaler derfor ikke, at du bruger dine penge på shampoo, der er markedsført specifikt til behandling af hårtab.

Skyldes dit hårtab svampeinfektion, kan shampoo lyde som det åbenlyse valg til lokal behandling. Vi vil dog understrege, at svamp i hovedbunden kræver medicinsk behandling og derfor ikke kan behandles med shampoo i håndkøb.

Behandling til kvinder med hårtab

Der findes en række forskellige behandlinger og operationer, der markedsføres som bekæmpelse af kvindeligt hårtab. Vi gennemgår de hyppigste herunder.

Hårtransplantation

En hårtransplantation til kvinder kan i nogle tilfælde give et pænt resultat. Det kræver dog følgende:

  • Stabilt hårtab, der holder sig i ro
  • Tilstrækkeligt antal donorhår, som kan overføres til donorområdet
  • Lovning på resultater hos en kompetent klinik med masser af glade kunder bag sig
  • Realistisk forventningsafstemning med personen, der skal operere dig
  • Et tilstrækkeligt højt budget – en hårtransplantation er ikke billig, hvis det skal laves ordentligt og pænt

Hårtransplantation kan være den rette løsning til nogen. Kontakt os gerne for personlig rådgivning.

SMP (scalp micropigmentation)

SMP (der fungerer ved at indlægge organisk pigment i hovedbunden – en såkaldt hårtatovering) kan for nogle kvinder være den rette løsning.

Hvis du har enten:

  • Begrænset eller diffust hårtab
  • Et skaldet hoved og foretrækker et udtryk af at være karseklippet


Kan SMP være den rette løsning for dig.

Specialdesignet paryk eller hair topper

De fleste kvinder, der søger en løsning på hårtab, bruger paryk eller hair toppers.

Paryk er en god løsning til dig, der:

  • Vil have en fuld hårpragt tilbage
  • Er indstillet på at skulle tage parykken af og på
  • Er klar til at bruge lidt tid på at lære parykken at kende. Mange vil opleve at være usikre og selvbevidste i starten, men når man er “blevet venner” med sin paryk, vil det være en befrielse


En hair topper kan være en god løsning til dig, der:

  • Ønsker mere fylde og samspil med dig eget hår, men har for tyndt eller for lidt hår til at få lavet extensions.
  • Primært har udtynding på toppen af hovedbunden.
  • Gerne vil bruge tid på at sætte hår.


Hvis du investerer i en paryk eller topper vil vi kraftigt anbefale, at du køber én af høj kvalitet. Der findes masser af parykker på markedet til 1.000 kroner og endda under, og i tilfældet med parykker er det oftest sådan, at kvaliteten følger prisen.

Kontakt os gerne, hvis du vil have et uforpligtende tilbud på paryk lavet med ægte hår, af markedets højeste kvalitet.

Vil du dit hårtab til livs?

Så er du altid velkommen til at kontakte os – eller udforske vores udvalg af parykker.