Udforsk vores parykker af ægte hår. Vi har nøje udvalgt de bedste varianter og har herunder lagt vægt på særligt 3 ting:
Vores parykker er lavet til at kunne bruges til alle anledninger – både hverdag og fest.
Vi har lagt vægt på minimal ubehag, så du kun tager parykken af, når du har lyst – ikke når du ’bliver nødt til det’.
Alle Alliance Wigs parykker er fremstillet af ægte hår, der kun er behandlet/farvet i forbindelse med produktion af parykken.
Håret kommer dermed kun fra personer, som aldrig har farvet eller bleget deres hår. Det giver parykken en længere levetid.
Håret har ens vokseretning og vil derfor blive mindre filtret og mindre slidt ved redning. Dette vil igen forlænge levetiden.
Prisen afhænger af den enkelte paryk, som du kan se i de udvalgte modeller ovenfor. Typisk ligger prisen på mellem 12.000 og 20.000 kr. for vores parykker.
Du kan finde andre mærker, der laver hårparykker helt ned til 6.000-7.000 kr., men kvaliteten af håret er også tilsvarende dårligere, og derfor vil holdbarheden sænkes markant.
Parykker i helt ubehandlet hår (altså hår, der matcher kundens behov fra start, og ikke farves, bleges eller behandles) kan koste op til 80.000 kr.
Vi forhandler ikke disse produkter, da det er noget nær umuligt at finde nok blonde/skandinaviske donorer. Oftest vil denne type hår være russisk.
Parykker med syntetisk/kunstigt hår ligger typisk på en pris mellem 2.500 kr. og op til 4.500 kr. – i enkelte tilfælde lidt dyrere.
Ja, kommunerne giver tilskud til paryk. Læs mere her.
En paryk bliver betegnet som et hjælpemiddel, man kan søge tilskud til. Der er desværre stor forskel på, hvor lidt eller meget kommunerne giver i tilskud. Ved midlertidigt/forbigående hårtab (sygdomsrelateret) kan man søge/få tilskud fra sin region.
Hvis du lider af tyndt hår, kan en paryk være den rette løsning til at dække det.
Vores parykker giver dig udtrykket af en fuld, naturlig hårpragt – selv ved helt tyndt hår – da vi kun gør brug af ægte hår i vores parykker.
Lace front parykker er den type paryk, der kan give den mest realistiske hårgrænse. Lace er det engelske ord for knipling, som på nyere dansk dækker over et fint lille net, der minder lidt om tyl.
Nettet fås i forskellige kvaliteter, og der er fordele og ulemper ved dem alle. De fineste net vil være dem, der smelter bedst sammen med huden og er tæt på usynlige.
Dette er en fordel, især hvis man er meget lys i huden. Ulempen er, at nettet typisk også er mere skrøbeligt, og parykken skal håndteres forsigtigt, så nettet ikke ødelægges.
Jo grovere nettet er, jo mere holdbart er det – men des tydeligere er det også, hvis man er meget lys. Nettet bliver nemlig mørkere, i takt med at grovheden stiger.
Typisk vil toppen og den forreste del af parykken være lavet med dette fine net. Hårene håndknyttes altså i hullerne i nettet og foregiver at være hår, der vokser direkte fra hovedbunden.
Så er du altid velkommen til at kontakte os – eller udforske vores udvalg af parykker.